Pernille Gudsøe
Eksamineret Hatha Yogalærer i 2009 fra Dansk Yoga – efter en grundig 2-årig uddannelse (ca. 850 timer) med bl.a. anatomi og fysiologi, Asanas (stillinger), praktisk undervisning og efterfølgende supervision. Medlem af Dansk Yoga.
MediYoga (Medicinsk Yoga) instruktør i 2015 samt overbygning på uddannelsen i Gøteborg i 2016. Jeg har undervist på Rygcenter Roskilde som færdiguddannet yogalærer og frem til 2020.
Min egen yogapraksis begyndte under min første graviditet i 1998. Yoga hjælper mig med at rette opmærksomheden ud af hovedet og ned i kroppen, og det fylder mig dagligt med glæde og energi. Som underviser er jeg rolig, opmærksom på den enkeltes behov og nyder at formidle min glæde ved yoga videre.
Sideløbende med yoga arbejder jeg som Human Resources konsulent.